Vi ved, at manglende adfærdsændringer er den primære årsag til, at forandringsprojekter ikke realiserer deres fulde gevinstpotentiale.
Alligevel tager vi sjældent udgangspunkt i de mennesker, der bliver påvirket af forandringen, eller får hjulpet dem tilstrækkeligt undervejs. Med det resultat, at vi gør det sværere for vores kolleger, kunder eller medborgere at ændre adfærd. Det er synd, for hvis vi inkluderer adfærdsdesign i vores projekter, kan vi løfte effekten af vores udviklingsinvesteringer markant.
På vores kursus i adfærdsdrevet gevinstrealisering får du en struktureret og praktisk tilgang til, hvordan du realiserer mere værdi med dine projekter samt en større bevidsthed om, hvilke metoder der er i spil.
Kurset henvender sig til projektledere, projektmedarbejdere, forandringsledere, porteføljeledere, PMOs og ledere der ønsker konkrete redskaber til at realisere flere gevinster med deres projekter og forandringstiltag.
Som en del af Implement’s kursus i Adfærdsdrevet gevinstrealisering modtager du en kursusmappe med kursusmateriale samt bogen Adfærdsdrevet Gevinstrealisering af Rasmus Rytter.
Har du spørgsmål?
Praktisk vejledning
Faglig vejledning