Typer af prompts, og hvordan du anvender dem
Med en struktureret tilgang til, hvordan du formulerer dine prompts, sikrer du, at du får mest muligt ud af de AI-værktøjer, du interagerer med. Inden for prompt engineering opdeler vi prompts i kategorier efter deres unikke formål.
Her bruger vi modellen til at indgå i en samtaleudveksling for at få mere viden eller ekspertise om et emne. Det er som at føre en samtale med en dygtig kollega, hvor vi stiller spørgsmål eller opstiller et scenarie, så den kan generere et kvalificeret svar.
Her beder vi modellen om hjælp til at generere indhold. Uanset om det drejer sig om at få udarbejdet et udkast til en e-mail eller en projektplan, fungerer modellen som en slags samarbejdspartner til at generere indhold.
Her præsenterer vi modellen for specifikt indhold og udnytter dens analytiske evner. Det kunne fx være en tekst, du kopierer ind for at få den analyseret; mens det i den mere komplekse ende kunne være, at du inddrager data fra IT-systemer. Målet er at opnå en dybere forståelse af eller nye perspektiver på materialet.
Her fodrer vi modellen med indhold, vi gerne vil have ændret eller forbedret. Det kan være alt fra at tilpasse et budskab til en specifik målgruppe til at oversætte en tekst fra et sprog til et andet. Her fungerer modellen som ”designer” med udgangspunkt i det, vi instruerer den i.
Prompt engineering er noget af en videnskab, og jo bedre prompts, desto bedre svar – og desto mere hjælp til dit arbejde. Her er tre vigtige elementer, du bør overveje, hvis du gerne vil forbedre dine prompts:
Giv modellen en persona. På den måde kan den efterligne en specifik rolle eller ekspertiseområde. Hvis vi for eksempel gerne vil skrive en marketingtekst, kan vi instruere modellen i at antage rollen som en dygtig tekstforfatter.
Prøv at inkludere en beskrivelse af den tiltænkte målgruppe i dit prompt. Det sikrer, at indholdet bliver tilpasset målgruppens forventede forståelsesniveau, og modellen vil svare med udgangspunkt i målgruppens kontekstuelle behov.
Sørg for at give modellen detaljeret information om udfordringer, mål og relevant viden i forhold til din opgave. Det skaber et solidt grundlag for mere nuancerede og relevante resultater.
Det kan være en kompleks opgave at arbejde med prompts i forhold til store sprogmodeller, da selv små justeringer kan give relativt store variationer i svarkvaliteten. Her er vores tips til, hvordan du opnår bedre resultater:
Til dem, der virkelig interesserer sig for emnet: Her er en række artikler, vi har læst vedrørende den seneste forskning på området: