Vaner, der gør en forskel

Sådan arbejder du aktivt med vaner for at sikre, at du og din organisation bliver de bedste versioner af jer selv.

Forfattere

Mads Ingemann Herskind & Jimmi Thorndal Christensen & Nicolai Moltke-Leth & Pernille Koch Erichsen

Vaner styrer en stor del af vores liv. Langt de fleste handlinger, vi foretager os, både privat og på arbejde, er styret af et sæt vaner, vi har tillagt os gennem et langt liv. Helt grundlæggende betyder det, at hvis vi vil gøre noget andet, end vi plejer, fx at levere endnu bedre resultater på vores arbejde, som fx at øge produktiviteten, styrke samarbejdet på tværs af afdelinger, indføre nye processer eller arbejdsgange eller øge trivsel, så må vi ind og arbejde med vanerne.

I denne korte artikel kommer vi ind på nogle få af ”de hemmelige ingredienser”, som de, der er lykkedes med at ændre vaner til det bedre, benytter sig af. Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere om disse ”ingredienser”, og hvordan du evt. selv kan arbejde med egne vaner og hjælpe andre med at skabe vedvarende adfærdsændringer (vaner) i din organisation, så kan du med fordel læse videre her.