I løbet af en normal arbejdsuge har Implement fornøjelsen af at være vært for en lang række møder, workshops og events. Det er vi glade for, fordi det netop er den tætte interaktion og samskabelse, der er kendetegnet for vores måde at arbejde på som konsulenter. Når det er sagt, vil vores højeste prioritet altid være vores gæsters og medarbejderes sikkerhed, og på grund af den fortsatte spredning af Coronavirus (COVID-19) har vi indført en række præventive forholdsregler, som vi håber, du vil respektere. Dette gør vi, for at du som gæst af huset, altid skal kunne føle sig sikker og tryg.
På baggrund af Regeringens udmelding 29. december om forlænget nedlukning af Danmark, har vi besluttet at aflyse vores fysiske kursusafholdelser til og med 28. januar 2021. Dette gør vi i håb om, at vi sammen kan medvirke til at bremse spredningen af Coronavirus. Vi takker for din forståelse.
Alle kursister vil blive kontaktet pr. mail med mere information.
Vi sidder fortsat klar til at besvare spørgsmål på både telefon 4138 0040 og mail learn@implement.dk.
For at imødekomme et voksende behov for fleksibilitet kan kurser, som afholdes frem til og med marts 2021, flyttes gebyrfrit indtil 1 uge før kursusstart. Kontakt os dog stadig gerne hurtigst muligt efter beslutningen om kursusaflysning er taget.
Vi tager COVID-19 situationen meget alvorligt og følger udviklingen tæt. Vi har derfor taget følgende forholdsregler i forbindelse med vores kurser, som afholdes frem til og med marts 2021. Dette gør vi for, at du som kursist altid skal kunne føle dig sikker og tryg:
Hvis du udviser symptomer eller er i risiko for at være blevet smittet med COVID-19, beder vi dig om at blive hjemme. Vi flytter naturligvis dit kursus til nye datoer gebyrfrit.
Derudover anbefaler vi alle deltagere om at tage Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smitte og karantæne til efterretning og holde øje med de løbende opdateringer.
Vi kan forsikre dig om, at vi også internt i Implement efterlever ovenstående forholdsregler. Vi håber, at vi således sammen kan medvirke til at bremse spredningen af COVID-19.
Kontakt os på learn@implement.dk eller 4138 0040, hvis du er forhindret i at deltage eller har spørgsmål, så finder vi sammen en løsning.
Vi takker for din forståelse.
Denne side er senest opdateret 6. januar 2021.
Vi sidder altid klar til at hjælpe dig:
Praktisk vejledning