Den gode business case

En af de største faldgruber ved arbejdet med en business case er, at det bliver for komplekst, og det er uklart, hvem der ejer effekterne i projektet. Projektlederen tror, at styregruppen gerne vil se tal og laver derfor meget hurtigt en beregningsmodel. Grundlæggende skal fokus drejes fra beregninger til forudsætninger for bereg¬ningerne – hvilke antagelser har vi gjort for at skabe dette beslutningsgrundlag?

I dag bliver der ikke kigget meget på, hvordan beregningerne er fremkommet (ofte fordi det er uklart, hvordan data er opstået), eller om det overhovedet giver mening at lave beregninger på alle omkostninger og effekter. Det er som om, at tal i en beregningsmodel har mere værdi, bare fordi de står der, ikke fordi forudsætningerne og antagelserne er i orden.

Flere års erfaring peger på, at de fleste organisationer derfor oplever business case-udfordringer på følgende tre områder:

Uklart ejerskab for business casen og dens effekter
Udfordringer med at identificere det rette potentiale
Manglende realisering af effekter

Vi vil med denne artikel præsentere en tilgang til business casen, der er baseret på få og tydelige forudsætninger, som en styregruppe/beslutningstager kan forholde sig til.

Metoden sikrer svar på det væsentlige spørgsmål ”hvorfor dette projekt?” og sikrer, at vi meningsfuldt kan kvantificere og følge op på business casens resultater. Det lyder måske trivielt, men pointen er, at det ikke er business casen i sig selv, der er målet, men gennemførelsen af det bedst mulige projekt, og med en enkel metode kan vi give projektleder og projektorganisation ro til at levere varen i projektet og samtidig skabe fokus på realiseringen af effekter.

Læs hele artiklen her: