Programledelse MSP®
Programledelsesmetoden MSP® (Managing Successful Programmes) består af en række principper og processer, der hjælper dig med at sikre en effektiv styring af programmer og på den måde realisere strategiske og forretningsmæssige krav.
MSP® er en af verdens mest udbredte og anerkendte metoder til håndtering og ledelse af komplekse forandringsinitiativer.
MSP® – Managing Successful Programmes omfatter to uddannelsesniveauer: Foundation og Practitioner.
Hvorfor tage en MSP®-certificering?
MSP® – Managing Successful Programmes er et rammeværk til at organisere, lede og styre programmer. MSP®-metoden indeholder en række teknikker, som kan bruges til at organisere og prioritere initiativer, og giver dig konkrete værktøjer til at etablere, gennemføre og støtte realiseringen af gevinster fra komplekse forandringsinitiativer.
Hvem kan tage en MSP®-certificering?
MSP® Foundation og MSP® Practitioner henvender sig til dig, der arbejder som programleder, forandringsleder eller projektleder. Du kan også være leder med brug for færdigheder i at styre programmer og forandringer, eller hvis du varetager roller i styregrupper, der er drevet af forretningsmæssige behov for forandring.