Forandringsledelse
Kurser i forandringsledelse og design af forandringsprocesser
Forandringsledelse er en helt vital disciplin, der er med til at sikre agilitet og fleksibilitet i organisationen. På længere sigt er det også evnen til kontinuerligt at kunne transformere organisationen, der definerer din virksomheds konkurrenceevne.
I Implement tror vi på, at ledelse af forandringer kan lykkes, når de personer, der driver forandringsprocesserne, er i tæt samspil med processens øvrige interessenter og ser forandringerne i et helhedsperspektiv.
Derfor har vi med vores kurser sat særligt fokus på udvikling af de konsulenter og ledere, der driver forandringsprocesserne. Vi brænder for at hjælpe dig som konsulent eller leder med at skærpe din rolle og engagement i de forandringer, som du skaber og møder i din dagligdag, og dermed bidrage til din virksomheds værdiskabelse.
"Ændringer forekommer hele tiden. Vores rolle er at identificere nyttige ændringer og forstærke dem."
G. Bateson
Forandringsledelse handler om mennesker
Organisatorisk forandring handler mere end noget andet om mennesker; hvordan de interagerer med hinanden inden for organisationens usynlige grænser, og hvordan de interagerer med mennesker fra andre organisationer. Men det handler også om samspillet med virksomhedens øvrige funktioner, systemer og udviklingstiltag. Sidst men ikke mindst handler forandringsledelse om motivation – hvordan du som konsulent eller leder kan skabe motivation til forandring i din organisation, således at de mennesker, som forandringen involverer, har lyst og mod på at implementere forandringsprocesserne.
Vi tilbyder følgende kurser inden for forandringsledelse
Konsulentuddannelsen
Facilitering & procesdesign
Train the trainer-uddannelse
